Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en “Tryk og glad baby- og børnebehandling”?

Det er en naturlig, sund, kærlig og effektiv behandling til din baby eller dit barn. Tryk og glad universet er udviklet af fantastiske Katrine Birk. Når jeg behandlinger de små bruger jeg en kombination af akupressur, zoneterapi, massage, Kranio-sakral terapi og energiterapi. Det er virkelig fantastisk hvor lidt behandling, der skal til for at gøre en kæmpe forskel for din baby eller dit barn. Børn har en helt fantastisk kontakt til deres krop og mærker så fint intuitivt hvad der er godt for dem. Derfor tager de også utrolig godt imod behandlinge. Behandlingen er god for alle former for ubalancer. Det kan f.eks. være kolik, refluks, maveproblemer, uro, dårlig søvn, øreproblemer, dårligt immunforsvar og meget andet. Under behandlingen er det meget vigtigt for mig, at lytte til dit barns ønsker og behov, og dermed gøre behandlingen til en dejlig og tryg oplevelse. Derfor foregår behandlingen fuldstændig på dit barns præmisser og nogle behandlinger vil deraf også være kortere end andre. Det er sit barn der bestemmer. Uanset vil jeg altid rigtig gerne efterfølgende sende jer nogle punkter, så i selv har mulighed for at fortsætte og understøtte behandlingen derhjemme. Min erfaring er at behandlingen virker endnu bedre, når der bliver et samarbejde imellem mig som behandler og Jer som forældre. Behandlingen er opdelt i 2 aldersgrupper. De helt små (0-6 år) er der sat 30 minutter af til. Til de lidt større børn (7-15 år) er der sat 45 minutter af til behandlingen. Ofte er de lidt større børn, samt teenagere mere tålmodige med at ligge på briksen. Nogle falder i søvn, andre vil gerne snakke meget, og ligesom med babybehandlingerne gør jeg meget ud af, at det skal være en god oplevelse for barnet. 

Hvad er en holistisk energiterapi- og kropsbehandling?

Det er en dybdegående behandling, der tager udgangspunkt i dig og de symptomer du kommer med. På baggrund af hvad du fortæller mig i en indledende kort samtale, og det jeg intuitivt mærker, at din krop har brug for, anvender jeg en eller flere behandlingsteknikker, som tilpasses til dig. Følgende behandlingsteknikker kan indgå i en behandling: Akupressur, Zoneterapi, Cupping massage, Kranio-Sakral Terapi, EFT/intuitiv tapping, Healing, Kropsøvelser/bevægelse, Visualiseringer, Samtale (Mentoring/coaching). Formålet er at skabe balance i dit energisystem gennem aktivering af kroppens selvhealing. Udgangspunktet er, at menneskekroppen består af energi, som hele tiden påvirkes af vores omgivelser og vores indre. Vores krop er i balance når vores livsenergi er det. 

Hvad kan behandlingen hjælpe mod?

En energiterapi- og kropsbehandling man bl.a. afhjælpe høfeber, astma, menstruationsproblemer, søvnproblemer, spændingshovedpine, allergi, stress, angst, bedre blodcirkulation og meget mere. 

De forskellige behandlingsteknikker.

Hvad er Akupressur? 

Det er en alternativ behandlingsform, som virker på samme måde som akupunktur – blot uden nåle. Begge behandlingsformer går ind og stimulerer kroppens meridianer. Via kroppens meridianer strømmer energi rundt i kroppen. For at vores krop er i balance er det vigtigt at der er fri bevægelighed for at energien kan strømme igennem kroppen. Akupressur udføres ligesom massage, og kan gives både siddende, liggende eller stående. I stedet for nåle bruger jeg mine fingre til at påvirke meridianpunkterne ved hjælp af bl.a. blide tryk, greb, nulren og strøg. 

Akupressur er en af de ældste behandlingsformer der findes og er inden for traditionel kinesisk medicin. 

Hvad er Zoneterapi?

Det er en alternativ behandlingsform, hvor man ligesom ved akupressur stimulerer punkter, som stimulerer meridianerne i kroppen, og dermed fjerner blokeringer og aktiverer kroppens selvhealing. Teorien er, at punkterne er forbundet med kroppens organer, og områderne kaldes for reflekszoner, fordi hver del af kroppen reflekteres direkte i en zone på foden. Behandlingsformen kaldes også for refleksologi. Den mest kendte form for zoneterapi er fodzoneterapi, men der findes også zoner i f.eks. ørerne, i ansigtet og på hænderne. Når jeg bruger zoneterapi trykker jeg blidt på punkter under dine fødder, samt andre zoner på kroppen. Det er efter min overbevisning ikke meningen, at det skal gøre ondt, men man kan godt opleve ømhed hvis der er ubalancer og sygdom i kroppen. Jeg vil altid tilpasse trykket, så behandlingen bliver en behagelig oplevelse for dig. 

Hvad er Cupping massage? 

Det er en ældgammel alternativ behandlingsform, som stammer fra Kina. Ved hjælp af Cupping, skabes der et vakuum, som virker ligesom en dybdegående massage. Cupping er en slags sugekopper der løsner bindevævet over muskulaturen med det formål at øge blodgennemstrømningen i det udvalgte område. Behandlingen fremmer altså blodtilførslen til musklerne, og kan udover at styrke immunforsvaret, også hjælpe dine muskler til at slappe af. Mange sportsfolk er vilde med virkningen af sugekopperne, da det fremmer restitutionen og gør dem mindre ømme og spændte. Det hjælper også på, at lede affaldsstoffer e bort og kan derfor give fornyet energi. Først opvarmes området, og derefter skal cupperne sidde på huden i ca. 5-10 minutter, inden de fjernes igen. Ofte vil man få nogle tydelige røde eller blå mærker, som godt kan tage op til et par uger om at forsvinde igen. Det er ikke farligt, men blot et tegn på, at blodet er steget op til overfladen som den skal. 

Hvad er Kranio-Sakral Terapi?

Det er en alternativ behandlingsform, hvor jeg som behandler arbejder med blide men også dybdegående greb og tryk, som påvirker kroppens egne ressourcer, og dermed aktiverer kroppens selvhealing. Kranio-Sakral Terapi udspringer fra en osteopatisk metode, og blev først beskrevet omkring år 1920 af den amerikanske osteopat og læge William Sutherland. Det var ham der dokumenterede, at der er bevægelighed mellem kranieknoglerne også hos voksne. I 1970erne forskede den amerikanske osteopat og læge John Upledger videre, og udviklede Kranio-Sakral Terapien som selvstændig behandlingsform, og som vi kender den i dag. Behandlingsformen går ud på, at kroppen bliver “hørt og imødekommet” ved, at jeg som behandler “lytter” til rytmer og bevægelser i kroppen med mine hænder. Alt i kroppen består af celler, og hver en celle er den del af kroppens energisystem, hvilket gør at jeg kan arbejde med din krops egne ressourcer. Med denne behandlingsform arbejder jeg med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinal væske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer, og det har dermed indflydelse på både nerve-, hormon- og immunsystemet og dermed effekt på hele kroppen. Behandlingen foregår ved at du ligger afslappet på briksen, imens jeg med nænsomme greb løsner op for spændinger og blokeringer (især omkring hoved, rygsøjle, bækken og knæ). Du vil typisk opleve at blive fuldstændig afspændt og afslappet under behandlingen. 

Hvad er EFT/intuitiv tapping?

EFT er en forkortelse af “Emotional Freedom Technique”. Behandlingsformen kaldes også for Tankefeltterapi eller Intuitiv Tapping. 

EFT/intuitiv tapping er en kombination af kinesisk viden omkring kroppens meridianbaner og energisystem samt psykologisk samtaleterapi. Kroppens meridianerbaner stimuleres med en let banken forskellige steder på kroppen, samtidig med at jeg siger nogle sætninger som du skal gentage. Sætningerne beskriver det problem der arbejdes med. Inden behandlingen starter, snakker vi om hvilke fysiske eller ubehagelige følelser, der sidder i kroppen, og som vi kan arbejde med. Resultatet er en forbløffende og effektiv behandling, som hurtigt løsner op. 

Hvad er Healing? 

Det er en behandlingsform, hvor der skabes balance i klientens energisystem. Ordet “Healing” er engelsk, og betyder “helende” eller “at hele”. Behandlingen sker ved at jeg som behandler overfører energi fra universet via mig selv til dig som klient. Det gør jeg ved at ligge mine hænder på din krop, eller bare holde dem henover dig. Healing er altså et flow af energi fra healeren (mig som behandler) til modtagen (dig som klient). Det er meget forskelligt, hvad du kan opleve under en Healing. Nogle mennesker oplever at føle varme, andre kulde, nogle mærker glæde og nogle mærker sorg. Det er alt sammen helt naturligt, og jeg er der hele tiden, for at guide dig igennem det du måtte opleve. 

Hvordan foregår Kropsøvelser/Bevægelse?

Kommer snart!

Hvad er Visualiseringer?

Kommer snart!

Hvad er Mentoring/Coaching?

Kommer snart!

Lidt om de 5 elementer og kinesisk medicin:

Kommer snart!

Hvilken behandling skal jeg så vælge?

Da vi alle er vidt forskellige mennesker, og har vidt forskellige behov, et det rigtig vigtigt, at man først og fremmest mærker efter selv. Der er meget forskel på, hvad man kommer med, og jeg behandler alt lige fra en frosen skulder, dårligt knæ, hovedpine til folk med angst, stress eller meget andet. Er det første gang du kommer i klinikken vil jeg anbefale en “Holistisk energiterapi- og kropsbehandling”, hvor vi sammen får et overblik over ubalancer, og får lagt en plan for selvhealing af din krop. 

Har du bare brug for en times forkælelse, kan du vælge samme behandling eller “Anti-stress og velværebehandling”, som er en afstressende energibehandling, hvor du får mulighed for at slappe fuldstændig af og give slip på spændinger og tankemylder. Det er en lækker behandling, der giver dig en rolig og velværende stund med ro til krop og sind. 

Hvordan foregår en behandling?

Kommer snart!